Krydderurter i smoothies er et hit. De giver både ekstra smag, og så har de et højt indhold af vitaminer og antioxidanter, der er godt for krop og helbred.

Prøv disse lækre opskrifter, og bliv kølet ned i sommervarmen. Fælles for alle opskrifterne er, at du blot blender alle ingredienserne sammen til den er fri for klumper. Velbekomme!

Frugtig jordbær- og mangosmoothie med basilikum

Basilikum bærer en skøn aroma og smag, der passer perfekt til sødlige frugter som jordbær og mango. Start dagen med denne lækre smoothie fyldt med friske krydderurter og frugt.

Det skal du bruge

  • Basilikumblade
  • Frosne mango i stykker
  • En håndfuld jordbær
  • En smule vand
  • Isterninger
  • Smag til med sukker

Grøn smoothie med æble, ananas og frisk mynte

Mynte er lidt af en mirakelurt. Fuld af bl.a. jern, vitamin A og antioxidanter, og så går den friske smag desuden fremragende til tropiske frugter såsom ananas, mango og banan.

Det skal du bruge

  • Ananas skåret i tern
  • Finthakket æble
  • En håndfuld mynteblade
  • Chiafrø
  • Isterninger
  • En smule vand

Ingefær, æble, citronsaft og persille

Er du til en skarp, syrlig smoothie, der giver fokus og kvikker op? Prøv dette forfriskende mix mellem den bitre ingefær, det sødlige æble og sure citron. Den friske persille skaber balance og gør denne smoothie til en perfekt kickstarter i de tidlige morgentimer!

Det skal du bruge

  • Finthakket æble
  • En smule frisk, skrællet ingefær
  • Friskpresset citronsaft
  • En håndfuld finthakket persille
  • Isterninger
  • Evt. en smule vand