PURLøG
Allium schoenoprasum
Med sin milde løgsmag er purløg perfekt som grønt drys til både æggeretter og smørrebrød eller i kolde dressinger og kartoffelsalat. Purløg er desuden mildt antibiotisk og fremmer fordøjelsen.
OPSKRIFTER MED PURLØG
Purløg anvendes også som krydderi til fiske- og farsretter og som grønt drys på tomater, æg og smørrebrød. Purløg bør tilsættes lige inden servering.
Oprindelse
Purløg stammer formentlig fra Centralasien.
Kært barn har, som bekendt, mange navne og det gælder også purløg:
På Thy, Mors og Bornholm er planten tidligere blevet kaldt græsløg, på Sjælland snitløg og siden hen æggekageløg – og æggekage er måske også stadigvæk den mest populære ret at bruge purløg i.
På Fyn og Lolland blev planten kaldt for pibeløg, fordi bladene er hule (pibede) og visse steder på Fyn har man brugt det pudsige navn piskesnert.
Anvendelse i gamle dage
I ældre tider brugte man vildeløgarter, som krydderi til kødretter. Hvor der fandtes “græsløg”, blev bladene plukket og brugt sammen med grønkål og andre urter til Skærtorsdags-suppen.
Løg fra grøftekanter blev spist som pålæg på fedtebrød og i en bestemt slags pølse fra Sønderjylland. I maj skulle man “for sundhedens skyld” plukke og spise skovløg.
Man mente at hvis man knuste purløg på tænderne skulle det virke mod tandpine og man sagde også, at purløg havde en gavnlig virkning på maven, blæren og nyrerne. Purløg skulle være god mod forstoppelse og lungesår, rense brystet – samt virke erotisk opkvikkende.
Landmændene brugte det sågar til deres husdyr. Så sent som i begyndelsen af det 20. århundrede, blandede man purløg i hestens hakkelse og det forlød også, at purløg skulle være meget sundt for fjerkræ, især kalkuner.
Medicinsk
Purløg virker mildt antibiotisk og fremmer fordøjelsen.
Den er rig på A, B, og C-vitamin, jern og calcium.