MYNTE
Mentha sp.
Med sin kraftige mentolsmag er mynte god til desserter, i te, eller som myntegelé til retter med lammekød. Mynte giver også en frisk smag til hakket oksekød og i kryddersnapsen.
Og så er mynte en vigtig ingrediens til den klassiske cocktail mojito.

OPSKRIFTER MED MYNTE
Mynte skal bruges med forsigtighed, da den smager meget af mentol. Den er god til desserter såsom is, syltet frugt, frugtsalat, te, gelé, myntesauce.
Prøv også at tilsætte friskhakkede mynteblade i fløde- eller hytteost. Desuden kan man kandisere myntens blade.
Oprindelse
Mynte stammer fra Afrika og findes i mange varianter, såsom den klassiske pebermynte og den marokkanske mynte, men også i nogle lidt sjovere varianter som jordbær- og chokolademynten.
Anvendelse i gamle dage
Mynte blev anvendt som lægemiddel mod næsten alle sygdomme, lige fra hovedpine til alvorligere sygdomme som epilepsi og sygdomme i milten.
Et af de mere populære husråd er dog at lave et vandafkog med mynte til mundskylning mod dårlig ånde.
På apotekerne tilberedtes både syltetøj, sirupper og destilleret vand af planten, samt et olieudtræk mod mavesmerter.
Medicinsk
Mynteolie er god mod forkølelse, idet den er svedfremmende.
Mynte-the modvirker hovedpine og øger koncentrationsevnen. Desuden skulle mynte have en beroligende virkning og være god mod melankoli.
Prøv også at blande citronmelisse i mynte-teen