Purløg er en frisk krydderurt, som ikke overraskende qua sit navn tilhører løgfamilien. Smagen af løg er dog ikke nær så stærk, som den er hos de andre medlemmer i løgfamilien.

Selvom man er meget velkommen til bare at købe færdige purløg hos vores forhandlere, er de faktisk meget tilforladelige at have med at gøre, hvis man vil forsøge selv at dyrke dem. De kræver kun jord, lidt sol og vand. Og så springer de ud år efter år, da man ved afklipning blot bruger den øverste del af stilkene.

Sundhed

Purløg er en sund krydderurt, da den indeholder en masse vitaminer og mineraler herunder A-vitamin, C-vitamin, K-vitamin, B12-vitamin, folat, kalium og jern. Derudover er der også svovlstoffer i, som i forskellige kredse menes at være godt for os.

Hvilke retter bruges purløget i?

Som titlen afslører, er en af de mest klassiske retter, hvor purløg bruges, en omelet, hvor man som bekendt drysser afklippede stykker purløg henover. Og med rette – for det smager himmelsk.

Når det så er sagt, vil vi slå et slag for, at purløget også bør indgå, når man laver sig en dejlig kartoffelmad eller brød med laks på. Derudover kan vi varmt anbefale at bruge det til hjemmelavet hønsesalat, en rejesalat og til sidst salater i al almindelighed, da det giver en god, frisk smag.

Som det fremgår ovenover, er der generelt flere fiskeretter, som gør sig godt sammen med purløg, så det betyder, at man eksempelvis her henover påsken i høj grad kan nyde godt af den dejlige krydderurt.

Og i den forbindelse vil vi runde af med at sige et stort Velbekomme.