Det er altid hyggeligt at samles om et godt måltid, og en lille forret er en nem og lækker måde at gøre lidt ekstra ud af måltidet på. Det behøver ikke at være tidskrævende eller svært. Her får du 3 forslag til små, friske forretter og appetizers, der let kan laves på under 15 min.

Bruschetta med frisk basilikum

Bruschetta som er en klassisk, italiensk inspireret forret, der går godt til det meste. Små, lækre skiver brød vendt i hvidløgsolie og toppet med finthakkede tomater og frisk basilikum.

Find opskriften her. : https://www.opskrifter.dk/opskrift/104340-bruschetta-med-tomat-hvidløg-og-basilikum

Frisk salsa med koriander

Har du nogensinde lavet din egen salsa? En hjemmelavet salsa kan ikke sammenlignes med den, du køber i butikkerne. Finthakkede tomater, chili og frisk koriander med et bid af hvidløg giver en lækker, chunky salsa. Server den med tortillachips som en let forret.

Find opskriften her.: https://www.opskrifter.dk/opskrift/104904-frisk-salsa-med-koriander

Olivenoliedip med friske urter

Lav en lækker olivenoliedip, og server den med et stykke rustikt brød. Når du finthakker krydderurterne, frigives deres smag og absorberes af olivenolien, så du får en frisk og krydret dip – perfekt som en let, lille appetizer at hygge om.

Disse krydderurter er særligt gode at bruge i en olivenolie: estragon, persille, oregano, rosmarin, basilikum og timian.

Sådan gør du

  • Start med at hakke krydderurterne fint – brug 2 spsk af hver slags krydderurt, og undgå at bruge de hårde stilke.
  • Tilsæt 2 fed presset hvidløg.
  • Tilsæt 2 spsk hakket/revet ingefær.
  • Tilsæt havsalt og en anelse chili.
  • Rør 6 spsk god olivenolie i.
  • Bland det sammen.

Olivenoliedippen kan holde sig i op til 3 dage i køleskabet, så hvis du har rester, kan det sagtens gemmes.