Chutney stammer fra det indiske køkken, hvor den serveres til stærke og krydrede retter. Chutney laves ofte af henkogt frugt, sukker og krydderier. Denne opskrift på chutney indeholder ikke henkogt frugt, men mange lækre og smagfulde krydderurter. Chutneyen er nem at lave og kan fx serveres som tilbehør til krydrede retter eller som dressing til salater.
Det du skal bruge
- 2 1/2 dl koriander
- 2 1/2 dl mynte
- 1 tsk stødt spidskommen
- 2 stk grøn chili
- 2 fed hvidløg
- 3 cm ingefær
- 2 spsk. limesaft
- 1 tsk salt
- 1 tsk rørsukker
- 1 spsk vand
Sådan gør du
- Fjern stilkene fra mynte og koriander
- Blend koriander, mynteblade, stødt spidskommen, hvidløg, limesaft, rørsukker, ingefær og salt sammen.
- Tilføj lidt vand. Chutneyen skal være lidt fast i konsistensen, så tilføj ikke for meget vand.
- Smag til. Tilføj evt. lidt ekstra salt og sukker.
Velbekomme!
Mangler du inspiration til smagfulde hverdagsretter, kan du prøve vores opskrifter på nemme hverdagsretter med friske krydderurter.